Rapporter og regnskab
Afregning og afregnede ture
MoveJack holder styr på, hvilke ture du allerede har afregnet, og laver for hver kunde en opgørelse med kilometer, rejsetid og tid på stedet.
Markér ture som afregnet
Ved en erhvervs- eller pendlertur slår du Afregnet til eller fra i detaljevisningen. Flere ture på én gang markerer du via Vælg › Markér som afregnet; private ture og allerede afregnede ture springer appen over.
Filteret Til afregning i turoversigten viser de erhvervs- og pendlerture, du endnu ikke har markeret som afregnet.
Satser
Under Menu › Fører › Satser indstiller du din kilometertakst, din timesats og din timesats under kørsel. Et køretøj kan have sin egen kilometertakst.
Ved et nyt køretøj er der på forhånd udfyldt en kilometertakst; det er ikke nødvendigvis den takst, der gælder for dig. Timesatserne står på nul. Kontrollér dem, og tilpas dem.
Kundeopgørelsen
Vælg en kunde under Pr. på fanen Eksport. Opgørelsen indeholder:
- turene til og fra kunden med dato, fra og til, kilometer, rejsetid og beløbene for dem;
- besøgene hos kunden med ankomst, afgang og varighed;
- tiden på stedet med beløb og totalen.
En tur tæller med for kunden, hvis den begynder eller slutter ved kundens adresse.
Kendt i version 2.0.48: ved besøg efter en automatisk registreret tur står ankomst og afgang i opgørelsen i UTC (verdenstid), i Danmark en eller to timer tidligere end dit eget ur.
På startskærmen
Flisen Kørselsgodtgørelse viser denne måneds erhvervs- og pendlerkilometer gange din kilometertakst. Flisen Timeafregning gør det samme for dine besøgstimer hos kunder.
Kendt i version 2.0.48: en automatisk genkendt pendlertur tæller to gange med i flisen Kørselsgodtgørelse, og en erhvervstur, du selv har tilføjet, tæller ikke med.
Tilgængelighed pr. platform
| Funktion | iPhone | Android |
|---|---|---|
| Markér som afregnet og kundeopgørelse | Tilgængelig | Tilgængelig |